Erhvervsfag: Er GF1/GF2 nødvendig? Fra håndværker til Ny Erhvervsfagsunderviser på GF1 og 2. De vigtige første uger inden eleverne møder ind

Autonomi, Erhvervsuddannelserne, Grundforløb, Inspiration, Livsglæde, Livsmod, Medbestemmelse, Ny Didaktiker, Pædagogisk erhvervsdidaktik, Praksis, Professionelle læringsfællesskaber, Relationskompetence, Samarbejdsinspiration, Selvbestemmelse, Trivsel, Værktøjskasse,

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Kælderhals, 2022

Erhvervsfagsundervisere: Når nyansatte møder ind

Erhvervsuddannelser: Fødevarer, jordbrug og oplevelser | Kontor, handel og forretning | Omsorg, sundhed og pædagogik | Teknologi, byggeri og transport

Dette er hjælpekunst. At man, naar det i sandhed skal lykkedes En at føre et andet menneske hen til et bestemt sted. Først og fremmest må man passe på med at finde ham der, hvor han er, og begynde der (Søren Kirkegaard 1813-1855).

Håndværk, didaktik og pædagogik

At bevare erhvervsfagets særegenskab uden at gå på kompromis med elevernes trivsel og undervisningens tilrettelæggelse uanset den erhvervspædagogiske og -didaktiske tilgang får mere fokus for at klæde nye undervisere på til underviseropgaven. Målet er, at eleverne trives, fordi der er tydelig klasserumsledelse, struktur, variation og relationskompetente undervisere.

Tip: Det handler mere om processer og elevernes trivsel end et smukt afsluttende håndværk

Model 1: Håndværk – Det fælles tredje, didaktik og pædagogik (Udarbejdet ANK)

Strukturelle udfordringer på erhvervsuddannelserne

Organisationernes struktur er på flere erhvervsskoler opbygget omkring 20 ugers grundforløb (GF1, GF2) der begynder hvert år i august og slutter i december. Derfor er der på “godt og ondt” en tilpasset ansættelsesstruktur med tidsbegrænsede ansættelser, fordi der er fastlagte forløb på et halvt år efterfulgt af en usikker arbejdsmængde næste halve år. Derfor kan der på nogle erhvervsskoler være en større gennemstrømning af medarbejdere både indenfor almen- og erhvervsfagsundervisere. Man kan overveje, hvordan ansættelsesstrukturen påvirker organisationerne.

I dag findes der flere hundrede erhvervsuddannelser, fire brede indgange til GF1 og derudover HHX, HF, HTX samt EUX tilknyttet erhvervsuddannelserne. Mattias Tesfaye vil have fældet nogle uddannelsestræer ved blandt andet at samle unge i længere tid end 20 ugers forløb her og der (Link, Tesfaye overvejer om dele af GF2 skal ind i ny ungdomsuddannelse ). At skele til hvordan FGU lykkes med både trivsel og længerevarende uddannelsesforløb kunne være en retning som en ny samlende ungdomsuddannelse kunne bruge som pejlemærke. Den kultur ministeren ønsker omkring vores unge på vej i uddannelse og beskæftigelse, er det, vi kender fra efterskoler, højskoler og HHX.

Tip: 20 ugers grundforløb udvides til 40 uger med løbende optag. Man kan skele til efterskoler, højskoler, HHX, men også FGU strukturen, især fordi der er gode fremmøde- og trivselsresultater.

Man kan desuden overveje, hvilke ledelseskompetencer der kræves for at støtte erhvervsfagsunderviserne (Link, Pædagogisk ledelse handler om didaktisk refleksion, 2020). Det er set i lyset af, at det der kommer oppefra forplanter sig hele vejen ned gennem medarbejderne og videre ind i elevgruppen. De fleste uddannelsessteder har en pædagogisk leder tilknyttet skolen, hvilket ikke er tilfældet på mange erhvervsskoler.

Den manglede etnicitets-, køns- og aldersdiversitet på ledelsesgangene kunne trænge til en regulering. Man kunne fx i forbindelse med rekruttering af ledere og undervisere på erhvervsskolerne rekruttere ved blindrekruttering for at undgå ansættelser af medarbejdere der minder om en selv (link, Lederweb, Sådan bruger du blindrekruttering, link, En rekrutteringsproces er et minefelt af ubevidste fordomme og bias).

Tip: Blindrekruttering for at imødekomme en højere grad af køns, alders- og etnicitetsdiversitet

Der er aktuelt set – reformmæssigt og forskningsmæssigt – en tiltagende interesse for den pædagogiske del af ledelsens rolle på grundskoleniveau og begyndende i ungdomsuddannelsesregi (Link, Pædagogisk ledelse handler om didaktisk refleksion, 2020).

Ny didaktiker

Nye Didaktikere har SOSU Randers, Aarhus TECH og Mercantec også kaldt nyansatte undervisere på erhvervsskolerne i deres podcastserie om Nye Didaktikeres professionelle dømmekraft (Link, Podcast, Nye didaktikere (2024)). Podcastserien handler om, hvordan nye erhvervsfagsundervisere kan onboardes på erhvervsskolerne sammen med de allerede ansatte og mere erfarne erhvervsfagsundervisere. Der er mange refleksioner i programmet. Blandt andet overvejelserne omkring hvad man kalder hinanden når en erfaren underviser sættes sammen med en mindre erfaren nyansat kollega. Er det mentor, body eller læringsmakker? Læringsmakker finder man bedst i programmet, hvilket kan give god mening, da begge gerne skulle bidrage ligeværdigt til undervisningen. At have med unge at gøre kræver meget mere end at kunne planlægge undervisningen. Det er især vigtigt som underviser at være den der kan se det som den unge ikke selv har fået øje på endnu. Jeg anvender derfor begrebet erhvervsfagsunderviser fremfor Ny Didaktiker, fordi artiklen her omhandler erhvervsfaget som det fælles tredje, planlægning af undervisningens didaktik, men også inddrager pædagogik der blandt andet handler om underviserens relationskompetence, elevernes emotionelle, sociale og faglige udvikling individuelt og i fællesskabet.

Tip: Læringsmakker fremfor mentor, body eller lignende

Fakta om unge

I podcastsamtalen rejses spørgsmålet om, hvornår man skal begynde den didaktiske oplæring af nye erhvervsfagsundervisere. Kan det blive for tidligt? For øjeblikket mister grundforløbene GF1 og 2 hver femte elev (Link, DA (2023)). Gennemsnitligt er der på erhvervsuddannelserne dårlig elevtrivsel hos 1800 ud af 13.000 elever (Link, DST (2023)). Ligeligt fordelt på køn, men lidt flere med en diagnose og mistrivslen er størst på grundforløbene. Vi har 43.000 unge mellem 15-24 år som hverken er i job eller uddannelse (Link, BM (2024)). Alene de tal kalder på andre måder at tænke grundforløbenes erhvervsundervisning på.

Trivselsindikatorerne på erhvervsuddannelserne er i højere grad end i den gymnasiale og grundskolens undersøgelse rettet mod elevernes svar om deres forhold til underviserne (Link, s. 10, 1.2.1, boks 4). Derfor kan et logisk forandringsaspekt til forbedring af elevernes trivsel muligvis optimeres ved at klæde erhvervsfagsunderviserne bedre på til opgaven didaktisk og pædagogisk og gerne uden at miste håndværksfagenes fagidentitet. Jeg har tidligere skrevet om de vigtige første uger med elever på grundforløbene (Link Blog (2024): Erhvervsfag: De vigtige første uger – Fra grundskole til grundforløb GF1 og 2).

(Link, DST (2023))

Tip: Målret rekrutteringsindsatsen mod de 43.000 unge der hverken er i job eller uddannelse

På en og samme tid ankommer nyansatte undervisere og elever

Når der kommer nye undervisere til erhvervsskolerne kræves der en modtagelse, som aktiverer nysgerrighed og evnen til at se ud over sit håndværk. Der er oftest sket meget, siden man selv gik i skole. Det betyder, at unge som opsøger erhvervsskolerne, har andre erfaringer, måder at tænke og arbejde på end erhvervsfagsundervisere, kan genkende.

Tip: At møde Nye Didaktikere netop dér, hvor de er

Hands On – alt starter den første dag – mindre snak, mere handling

Et eksemplarisk forløb, hvor man tager imod nye erhvervsfagsundervisere kan være modulopbygget som nedenfor beskrevet. Forløbet der udvikles skal være eksemplarisk ved at det kan overføres til de nye elever på GF1 og 2 grundforløbshold. Forløbet kan strækkes til en uges varighed, hvilket ville være at foretrække, men der er givet plads til ledelsens input de sidste 3 dage inden eleverne møder ind. Forløbet har fokus på erhvervsfagsunderviserens autonomi, selv-, og medbestemmelse, samarbejde og det at stimuleres fagligt, socialt og personligt – vi er sammen om det fælles tredje.

Tip: Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik som samarbejdspartner om onboarding af nye erhvervsfagsundervisere

DAG 1 Formiddag

Modul 1 Velkomst (8.00 – 11.30):

  • Velkomst
  • Præsentere sig selv (nye erhvervsfagsundervisere)
  • Præsentere sig selv øvrige undervisere og ledere
  • Forventningsafstemme (Gruppearbejde)
  • Socialiseringsøvelser (Gruppearbejde)

Udviklet modul af ANK forår 2023

Dag 1 Eftermiddag

Modul 2 Intro til de digitale platforme (12.30 – 16.00)

  • Læringsmakkere dannes
  • Digitale platforme (2 par sammen)
  • Tidsregistrering fx hvis det er i mTime (2 par sammen)
  • Registrering af timer, ferie og andet (2 par sammen)
  • Its Learning, forløbsplaner (2 par sammen)

Udviklet modul af ANK forår 2023

Dag 2 Formiddag

Modul 3 En opgave vælges pr. arbejdsgruppe som skal fremlægges efter frokost (8.00 – 11.30)

Grupper er blandet med erfarne og nye erhvervsfagundervisere, SPS

  • Teamsamarbejde (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Klassekontrakt (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Relationsarbejde (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Fysisk læringsrum (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Didaktisk læring (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Diagnoser (2 og 2 eller gruppe arbejde)
  • Selvvalgt emne (2 og 2 eller gruppe arbejde)

Udviklet modul af ANK forår 2023

Dag 2 Eftermiddag

Modul 4 Grupperne fremlægger (12.30 – 16.00)

  • Lav det sidste færdigt
  • Fremlæggelser
  • Feedback fra en ekspertgruppe fx SPS
  • Dilemmacase ud fra snakken – rollespil

Udviklet modul af ANK forår 2023

Tip: Der gælder præcis samme tilgang til nyansatte erhvervsfagsundervisere, som når man tager imod nye elever

Jeg har i en tidligere artikel “De vigtige første uger” skrevet om hvordan de første uger kan tilrettelægges (Link, Krogh, Annemette N, Blog (2024): Erhvervsfag: De vigtige første uger – Fra grundskole til grundforløb GF1 og 2).

Håndværkeridentitet

Hvert håndværk har sin særegenhed i forhold til, hvordan der vægtes mellem faget, personlighed og kontakten til kunderne. Nogle bevæger sig udelukkende online med deres services, mens andre har kunder, som bevæger sig ind og ud af den fysiske butik og atter andre vandrer ind og ud af kundernes hjem. Der er vidt forskellige adfærdskodeks tilknyttet de forskellige positioner.

For malerne kan det være det at holde orden fremfor at rydde op. Frisørerne: sprog, hygiejne og påklædning. Tømrer og murer noget med at rydde op efter sig. For alle de forskellige fagretninger er der en genkendelig adfærdskodeks. At opbygge en faglig stolthed.

Tip: Håndværk er vel også at gøre sit bedste – umage, at være stolt af sit fag

Vi er sammen om det fælles tredje

Fagets identitet fastholdes uanset en øget didaktisk og pædagogisk tilgang, fordi der i undervisningen vægtes almen og generelle faglige kompetencer i (Link, Uddybning af Erhvervsfag 1, Erhvervsfag 2, Erhvervsfag 3 ):

(Link Grundforløbets første del, Erhvervsfag på fagretningen)

Kilder, inspirationslink

Forskning og rapporter

  • Link Dansk Arbejdsgiverforening (DA 2023), Frafald på erhvervsuddannelserne sker oftest på grundforløbet.
  • Link Undervisningsministeriet (UVM 2022), Indikatorer for lav elevtrivsel. Udvikling af indikatorer for lav elevtrivsel samt opgørelse af lav elevtrivsel i folkeskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne.
  • Link Dansk Statistik(DST 2023), Uddannelsesaktivitet på erhvervsfaglige uddannelser.
  • Link Beskæftigelsesministeriet (BM 2024), Status på arbejdsmarkedet, Tema om unge uden uddannelse eller beskæftigelse.
  • Link Professionshøjskolernes videndatabase (UC viden 2020), Pædagogisk ledelse handler om didaktisk refleksion.

Styrelsen for undervisning og kvalitet

  • Link Grundforløbets første del, Erhvervsfag på fagretningen
  • Link Erhvervsfag 1, Erhvervsintroduktion – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (2 uger)
  • Link Erhvervsfag 2, Arbejdspladskultur – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1,5 uge)
  • Link Erhvervsfag 2, Lærepladssøgning – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge )
  • Link Erhvervsfag 2, Samfund og Sundhed – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1,5 uge)
  • Link Erhvervsfag 3, Arbejdsplanlægning og samarbejde – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)
  • Link Erhvervsfag 3, Faglig dokumentation – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)
  • Link Erhvervsfag 3, Faglig kommunikation – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)
  • Link Erhvervsfag 3, Innovation og iværksætteri – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)
  • Link Erhvervsfag 3, Metodelære – Indeholder Digitale gæstelærerforløb (1 uge GF1 – 2 uger GF2)

Podcastserie SOSU-Randers, Aarhus TECH, Mercantec Viborg

  • Link Podcast (2024) #1 Nye didaktikere
  • Link Podcast (2024) #2 Nye didaktikere
  • Link Materialer (2024) til Nye didaktikeres professionelle dømmekraft

Links til artikler

  • Link Krogh, Annemette N, Blog (2024): Erhvervsfag: De vigtige første uger – Fra grundskole til grundforløb GF1 og 2
  • Link Krogh, Annemette N, Blog (2024): Aarhus TECH et krydsfelt mellem teori, praksis og forskning – tak

Erhvervsfag: De vigtige første uger – Fra grundskole til grundforløb GF1 og 2

Autonomi, Differentiering, Erhvervsuddannelserne, Fællesskabende didaktik, Grundforløb, Inspiration, Medbestemmelse, Motivation, Pædagogisk erhvervsdidaktik, Planlægning, Progression, Relationskompetence, Selvbestemmelse, Værktøjskasse, , , , , , , , ,

Erhvervsuddannelser: Fødevarer, jordbrug og oplevelser | Kontor, handel og forretning | Omsorg, sundhed og pædagogik | Teknologi, byggeri og transport

Dette er hjælpekunst. At man, naar det i sandhed skal lykkedes En at føre et andet menneske hen til et bestemt sted. Først og fremmest må man passe på med at finde ham der, hvor han er, og begynde der (Søren Kirkegaard 1813-1855).

Det udviklende fællesskab

Erhvervsskolernes grundforløb (GF1, GF2) modtager nye elever en eller to gange om året til 20 ugers forløb. Det kræver målrettet forberedelse, som kan understøtte erhvervsfagslærernes kendskab til elevernes faglige niveau, sociale adfærd og personlige måder at være på individuelt og i fællesskabet.

De første uger er afgørende for at få udviklet fællesskabet som et bindeled mellem elevens motivation, trivsel og lyst til at komme i skole de næste mange uger. Jeg har oplevet at eleverne kommer i skole selvom de er kede af det, fordi de føler sig som en del af et fællesskab.

At de er der for hinanden når hverdagen gør ondt derhjemme med forældrene, kæresten, vennerne, skolen eller andet.

Tip: Sammen om det fælles tredje

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, AROS , Salvador Dali 2023

Indikatorer for lav elevtrivsel

I trivselsundersøgelsen fra 2023 er der i gennemsnit 5,3 % elever, som ikke trives på erhvervsuddannelserne flest på grundforløbende. Mistrivslen er ligeligt fordelt på køn (Link UVM 2023). Derfor er det yderst relevant at forholde sig til, hvordan man faciliterer undervisningen for at flest mulige elever får gode, læringsrige, personlige, sociale og faglige oplevelser med sig derfra, så de efterfølgende forhåbentligt har etableret netværk med nogle fra holdet, have mod på livet og nye oplevelser.

Relationskompetent

Louise Klinge er skoleforsker og har skrevet om, hvad hun ser, der skal til for at eleverne oplever sig set, hørt og forstået på uddannelsesinstitutionerne.
“Som ledere af et klassefællesskab har lærere en definitionsmagt, der afgør, hvem og hvad  der er forkert, og hvem og hvad der er i orden. At agere relationskompetent handler om at forvalte den magt på en måde, der styrker børnenes læring og trivsel” (Link Relationskompetence i 10 trin).

De første tre ugers forløb kan inddeles som nedenfor skitseret.

Vellykkede første uger giver mange gode uger: De første uger er afgørende for at udvikle et fællesskab, der styrker elevernes motivation og trivsel.

De første 3 ugers forløb kan inddeles som nedenfor skitseret

Tip: Værkstederne kan med fordel planlægges med opstart i uge 3 GF1 og uge 2 GF2

Ugerne 1., 2. og 3. introforløb: En god ide er, at det både er erhvervsfags- og almenunderviserne, der sammen deltager om og sammen har planlagt ‘Lær hinanden at kende aktiviteter’ og udvikling af klassekontrakt. Klassekontraktens udformning skal rammesættes så alle elever oplever at have haft indflydelse på reglerne. I processen arbejdes der med elevernes samarbejde, evne til diskussion og indflydelse.

Uge 3. trivselsforløb, værkstedsarbejde, forældre og vennebesøg: Facilitere trivselsforløb, hvor man fx bruger Mary Fondens forløb (link – tag kontakt til dem) eller får besøg af andre aktører. Det kan være Headspace, Red Barnet eller lignende. Værkstedsarbejde og forældre/vennedag med kaffe og åbent værksted.

De sidste 4 – 20 ugers forløb fortsætter  med trivselsarbejde, dannelses- og værkstedsforløb: Fokus på at vedligeholde elevernes trivsel gennem individuelle samtaler og fællesskabende dannelse- og værkstedsarbejde.

Tip: Mød eleverne med et stort JA til alt det de foreslår som rent faktisk er muligt og med lidt snilde kan lade sig gøre

Den første forudsætning er at forholde sig relationelt til de uddannelsesunge i et ligeværdigt og alligevel asymmetrisk perspektiv. At møde unge med det, de har med sig i bagagen, fordi mange unge som vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse ofte har mange dårlige oplevelser med sig fra folkeskolen/grundskolen.

Det er i de første uger at underviserne griber og henter de vigtige første elevadfærdsinformationer som danner grundlaget for måden at planlægge de kommende ugers værkstedsaktiviteter på.

Start med noget nemt og velkendt

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Indgang ved Aarhus TECH 2022

Der er god tid – hele 20 uger til at få opbygget et sundt og godt fællesskab mellem eleverne, så der skal ikke hastes afsted, da det mere handler om, at de unge får smag for, at det er rart at være i uddannelsessystemet. De skal selvfølgeligt også være sammen om det, der er deres fælles interesse, nemlig værkstedsfaget. På erhvervsskolernes grundforløb er der flere grunde til at værkstederne med fordel kan planlægges til opstart i uge 2 GF2 og uge 3 GF1 af et 20 ugers forløb. De første to uger er afklarende i forhold til, om en elev er det rigtige fagretningssted.

Underviseren har også de bedste forudsætninger for at skabe fællesskabsforløb, som kan danne grundlaget for den pædagogiske tilgang, metodevalg og det faglige niveau, når værkstedsundervisningen skal i gang – med fokus på elevernes måder at samarbejde på, faglige niveau og trivsel.

Jeg har i tidligere artikler skrevet om, hvordan modtagelsen af nye elever på en erhvervsskole kan tilrettelægges (Link 26 februar 2023, Link 24 januar 2024). De første uger danner grundlaget for det senere arbejde med elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. At inkludere elevernes digitale færdigheder i disse første uger vil give god mening. Det kan være de skal fortælle om sig selv i et bestemt eller  et selvvalgt digitalt medie. Der kan differentieres (Erhvervsdidaktisk opslagsbog, differentiering, s. 55) ved måden fremlæggelsen foregår – verbalt, video, fotos, film tekst i fx Canva, Trello. StudieTube kender de fleste elever fra grundskolen(Link). StudieTube er en GDPR-beskyttet platform med digitale værktøjer.

Hvordan kan de lide at arbejde

Udarbejd et spørgeskema dag 1 eller 2 om man kan li at arbejde solo/gruppe/hele klassen, hvilke digitale arbejdsprogrammer de kender, hvad de synes, der er svært. Svarene kan bruges som guidelines i planlægningen af samarbejdsformer, metoder og arbejdsredskaber til de kommende ugers undervisning.

Tip: Aktiviteterne i de første 2 uger indeholder muligheder for at eleverne oplever autonomi, selv- og medbestemmelse

At være didaktiker betyder, at der er mange overvejelser inden forløbet planlægges. Hvem kommer, hvor mange, hvad er elevernes baggrund, hvordan har de haft det i grundskolen (Link UVM), hvordan kan de lide/ikke li at arbejde, hvordan samarbejder de, hvem har brug for at skærmes, hvem splitter og hvem samler holdet?

Det handler om elevernes medbestemmelse, selvbestemmelse og samhørighedsfølelse og hvordan det faciliteres i undervisningen.

Start med noget let og genkendeligt

En aktivitet som er god at sætte i gang en af de første dage, er gode genkendelige gammeldags lege. Søg på nettet efter lege og regler. Print reglerne ud uanset, at man mener at vide, eleverne kender dem. Det er et greb, hvor eleverne kan grine og nemt kan fange hinandens øjne og blive enige om enten at droppe den printede udgave eller bruge den. Eleverne vil være opmærksom på, hvordan man som underviser anerkender eller afviser deres måder at være på. Det er de allerførste indledende rammesatte aktiviteter, som bidrager til at lære hinanden at kende.

Tip: Anerkend eleverne, også når de oplever en aktivitet som træls. Det er vigtigt at eleverne udvikler evnen til at være modig, kritisk og autentisk

Eleverne er sammen om det fælles tredje, mens de er i gang med at udforske de gammeldags lege. Det er et fælles tredje, som er genkendeligt og ikke svært. Nogle elever vil synes legene er barnlige, andre at det er ok sjovt. Som erhvervsfaglærer er det alletiders mulighed for at udvikle relationer med eleverne og få fornemmelse for, hvordan værkstedsfaget gennem solo-, par- og gruppearbejde kan udvikle klassens fællesskabsånd.

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, GF1 Gammeldags lege 2023

Kickstarte tværfaglighed, forældrebesøg og elevmotivation

At arrangere et tværfagligt besøg hos en anden fagretning i uge 2. Det tværfaglige arrangement skal gerne aktivere så mange lærings- og dannelsesaspekter som muligt. Fællesskaber på skolen styrker elevernes tilhørsforhold (Link EVA s. 44 ).

Det kan være et besøg hos malerne GF2 eller hovedforløbet, hvor malereleverne introducerer til farveteori og deres erhvervsfagsunderviser præsenterer malerfagets adfærdskodeks. Jeg har i en tidligere artikel beskrevet hvordan et GF1 hold besøgte GF2, og hvordan vi efterfølgende arbejdede i de lånte lokaler.

Vi lånte malernes lokale hvor eleverne sammen 2 og 2 fik malet uden om hinandens kroppe på afdækningspapir. Efterfølgende skulle de ved at male deres kroppe fortælle om dem selv og om deres drømme, savn og længsler for fremtiden. Nu når forløbet er slut, kan kropsmalerierne findes frem igen og nye fortællinger opstår. Hvad er som dengang for 18 uger siden, hvad er nyt og hvad har overrasket? (Link 24 januar 2024, Aarhus TECH et krydsfelt mellem teori, praksis og forskning).

Tip: Aktivere glæde, motivation og lyst til at engagere sig

Jeg har skrevet om vigtigheden af at involvere forældre, bedsteforældre, søskende og venner ved at invitere på besøg. Det kan motivere eleverne at glæde sig til at vise rundt på skolen, vise prototyper frem eller invitere til åben workshop. Opbakning fra forældre kan øge gennemførelsen af uddannelsen (Link Forældre som ressource i overgangen til ungdomsuddannelse).

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, GF1 Forældredag 2023

Tip: Arken: Per Kirkeby – mursten, Den Gamle By: værksteder eller alternative måder at bruge faget på

I de første uger på erhvervsuddannelsernes grundforløb er der gode muligheder for at finde inspirationsture i byens rum. Det er oplagt med tværfagligt forløb med andre fagretninger eller almenundervisere. Aarhus Teater har et fantastisk scenografilokale og kostumeafdeling. Arken har for eksempel lige haft en udstilling med murstenskonstruktioner af Per Kirkeby (Link), Den Gamle By har flere forskellige værksteder og arrangementer målrettet ungdomsuddannelserne (Link). Naturen kan også være en inspirationskilde til de næste mange ugers erhvervsfagsundervisning. Men også Handy Women (Link) kunne måske være et inspirerende oplæg som afsæt til samtaler om køn og fag. Måske Handy Women vil komme på gæstevisit.

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Arken , Per Kirkeby, 2023

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, GF1 Aarhus Teater 2022

Efter introugerne hvor eleverne i uge 3 har fremvist faget for familien og vennerne, er der fortsat fokus på at vedligeholde elevernes trivsel med individuelle samtaler og fællesskabende værkstedsarbejde. Man kan med fordel planlægge de første værkstedsforløb med en sværhedsgrad lavere end det laveste faglige niveau på holdet. Det er for at få alle med. I takt med at eleverne viser, hvad de kan, sammensættes eleverne, så de kan bidrage til hinandens progression. Cooperative Learning eller CL beskriver det som teams, hvor to faglige mellemstærke elever er brobyggere mellem henholdsvis en stærk og en svag udfra forskellige individuelle vurderingsparametre. Det kan være en elev har brug for at socialiseres, en anden at få hævet sit faglige niveau eller personlige udvikling ved at bidrage til de andre eller selv udfordres af gruppen. Gerne heterogene firemandsgrupper (Erhvervsdidaktisk opslagsbog, Gruppearbejde, s. 133, Cooperative Learning, gruppeinddeling, s. 24 ). Hvis behov kan man have et tvillingepar som støtte til hinanden så man istedet har en femmandsgruppe.

Lærerstyret gruppedannelse med blik for både fagligt og socialt udbytte (Link EVA s. 35)

Gruppearbejde er en central del af læringssituationen på EUD, og analysen viser, at det er vigtigt, at læreren tager ansvar for gruppedannelsesprocessen (Link EVA s. 35), hvis alle elever skal kunne komme til orde. Samtidig er det vigtigt at have blik for, hvordan gruppearbejdet kan styrke de sociale relationer i klassen og træne elevernes evne til samarbejde. En elev på hovedforløbet forklarer om den måde de arbejder i grupper på:

Vi skifter hele tiden grupper, og det er også godt, for så lærer man nogle andre at kende. Også det der med, at man skal have noget til at fungere, et samarbejde, når man sidder sammen i en gruppe. Det er vigtigt. Det er også noget af det, vi skal have med ud i vores hverdagsliv, der har vi jo meget samarbejde (Elev, hovedforløb, SOSU-uddannelse, Link EVA s. 35).

Lad os inspirere hinanden over en kop kaffe, zoom eller en “walk and talk” – glæder mig til at høre fra dig.

Min kommende artikel handler om Mindre snak og mere handling 🙂

Inspirationslink

Forskningsartikler og rapporter

  • Link UVM. Indikatorer for lav elevtrivsel. Udvikling af indikatorer for lav elevtrivsel samt opgørelse af lav elevtrivsel i folkeskolen, på de gymnasialeuddannelser og på erhvervsuddannelserne.
  • Link EVA. Elevtrivsel på erhvervsuddannelserne.
  • Link Aarhus Universitet . Forskningsbaggrund: Kombinationsprojekt . Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.
  • Link EMU. Hvorfor er den professionelle relationskompetence så vigtig?
  • Link Louise Klinge. Relationskompetence i 10 trin
  • Link FILM (11 min.) Relationskompetence i erhvervsuddannelserne
  • Link Louise Klinge. Børnene dér elsker deres skole. Inspirationsskole Iværksætter-Akademiet for Børn og Unge.
  • Link EMU. Motivation i udskolingen gennem engagement og projektbaseret læring
  • Link Aalborg Universitet. Problembaseret læring.
  • Link EMU. Forældre som ressource i overgangen til ungdomsuddannelse.
  • Link EVA Evaluering af overgangen fra Forberedende Grund Uddannelse til erhvervsuddannelse Link til inspirationsmaterialer FGU-EUD

Eksterne samarbejde om trivsel

  • Link Dansk Center for Undervisningsmiljø (dcum). Lyst til læring EUD
  • Link HeadSpace. De laver workshops til skolerne . En at tale med for børn og unge.
  • Link Mary Fonden. Trivselsopgaver til skolerne.

Artikler

  • Link Artikel Nelleberg. Oplevelsesartikel om at undervise på en erhvervsskole.
  • Link Artikel Jyllandsposten, Kasper Støvring. Vi har indrettet arbejdslivet forkert. At bygge på den indre motivation snarere end ydre incitamenter er ikke et argument for at arbejde mindre, men bedre og mere lystfyldt, mere motiveret.
  • Link Undervisningsdifferentiering Hvad enhver underviser bør læse 😉
  • Link Studenter som underviser hverandre: – Utfordrer alt vi trodde vi visste om effektiv læring.

Fagbøger

  • Brodersen, Anna; Riis, Marianne, Erhvervsdidaktisk opslagsværk
  • Kagan, Spencer; Stenlev, Jette, Cooperative Learning – Undervisning om samarbejdsstrukturer
  • Hjort, Janne, Børn og Unge. Jeg kommer også i morgen. Projekt skulk.

Erhvervsfag: Aarhus TECH et krydsfelt mellem teori, praksis og forskning – tak

Erhvervsuddannelserne, Hverdagstanker, Scenariedidaktik, , , ,

Jeg siger tak for et indbliksrigt arbejdsliv, hvor mit speciale fra didaktikstudiet hos AU til fulde kunne udfoldes på grundforløb 1 (GF1), Styling og Livsstil.

Der har været så uendelige mange spændende indblik, forløb og oplevelser

Det, jeg særligt tager med mig, er alle de fine relationer som jeg har opbygget sammen med eleverne på tværs af køn og fag, men også det sjældne indblik som man kun kan få ved at være en del af en fagligt mangfoldig medarbejderstab.

Det er det helt specielle miljø som opstår, når kompetente kollegaer fra alle de mange forskellige erhverv viser hvad og hvordan man gør i sit fag.

Den dag jeg deltog i brobygning med Byg

Der kom en 3. klasse som jeg skulle vise, hvordan man byggede spær til et hus.

Det lykkedes på ingen måde. Men min snedkerkollega fik på en elegant måde smidt farisærspærene ud til højre, og jeg blev fint guidet igennem hele byggekonstruktionen, så jeg næste gang selv kunne gennemføre forløbet.

Brobygningseleverne som besøgte Styling og Livsstil uploadede i en padlet link deres arbejde. Mange af eleverne fik også lavet et produkt som de kunne vise for holdet den sidste dag i en Canva.

På demokratisk vis – eleverne fik en stemme

Så var der den helt specielle dag, hvor jeg skulle undervise i Samfund og sundhed hos GF1 Byg. Der var kun drenge på dette det første hold. Inden middag udvandrede 12 ud af 16 elever.

Jeg var på forhånd klar over at opgaven ville være svær, fordi holdet var udfordret. Men de 4 der var tilbage fik lavet et glimrende oplæg og fremlæggelse om, hvad de var utilfreds med på Aarhus TECH. På demokratisk vis fik eleverne en stemme og den stemme fik også ledelsen at høre. Ikke at det forandrede noget for dette hold, dog oplevede jeg at eleverne følte sig set, hørt og forstået.

Mary Fonden Me&We

Der var også den dag hvor jeg havde besøg af Mary Fonden. De er i gang med et trivselsprojekt, Me&We, til erhvervsskolerne.

Aktiviteterne var en succes både hos Styling og Livsstil, men også da jeg efterfølgende afprøvede dem hos hovedforløbet hos malerne.

Kedelig udskoling

Mange af eleverne hos Styling og Livsstil udtrykte i en evaluering at de syntes at udskolingen i grundskolen var kedelig og er meget ”det samme” og ”det samme” de skulle lave. Det var afleveringer, analyser, artikler, reklamer, noveller og det minder om det de har lavet så mange gange.

De udtrykte også at de var glade for at det ikke var sådan hos Styling og Livsstil på Aarhus TECH

De var glade for variationen og den vekslen der var i erhvervsfaget hos os. Det læner sig ind i denne artikel fra Altinget november 2023 link, der argumenterer for hvorfor og hvordan udskolingselevernes motivation falder – måske netop fordi der er for lidt variation og leg i undervisningen i grundskolen.

De første 2 uger af det 20 ugers GF1 forløb gik med at spotte elevernes faglige niveau, måden at samarbejde på samt elevernes forskellige personlige udfordringer. En af måderne vi gjorde det på, var ved et tværfagligt samarbejde med malerne fra GF2.

Vi lånte malernes lokale hvor eleverne sammen 2 og 2 fik malet uden om hinandens kroppe på afdækningspapir. Efterfølgende skulle de ved at male deres kroppe fortælle om dem selv og om deres drømme savn og længsler for fremtiden. Nu når forløbet er slut kan kropmalerierne findes frem igen og nye fortællinger opstår. Hvad er som dengang for 18 uger siden, hvad er nyt og hvad har overrasket?

Men inden vi gik i gang med at male kroppe, fortalte underviseren om malerfaget, og 2 malerelever fortalte om farveblandinger og farveteori. Link til forskningsartikel som understøtter og udfordrer traditionel forestilling om hvem der skal undervise.

Værkstedsarbejde i frisørsalonen er for Styling og Livsstils vedkommende aktuelt efter de første 2 ugers – lær hinanden at kende aktiviteter, bevidst trivselsarbejde samt holdets klasseønsker, rammer og regler for fællesskabet. Det er vigtigt at vi inden vi skal i værkstedet har styr på hvilken adfærd der ønskes og hvordan vi løser opgaver sammen.

Det er også i de 2 første uger vi får spottet hvem der måske hører til i et andet uddannelsesfagområde.

Skræmt fra vid og sans – 55 elever

Jeg var skræmt ved tanken om hvordan vi skulle holde styr på og få 55 elever til at trives sammen. Det gik over al forventning og efter de 2 første uger var eleverne faktisk skuffede over at de skulle deles op i 2 hold, fordi de var blevet venner med dem de nu skulle skilles fra. Så man må sige at det beviste at trivselsarbejdet var lykkedes.

Ressourcer til gennemførelse af uddannelse

Forældre- og vennedagen er lagt i uge 3. Det er den, fordi eleverne nu har lært at vaske hår, som de nu kan tilbyde nærmeste omgangskreds. De har også noget at se frem til og glæde sig til. Det er også for at trække på elevernes netværk hjemmefra da forældre, vennestøtte kan være en medvirkende faktor til at unge gennemfører deres uddannelse link. Det er på forældredage, vi der underviser har mulighed for at informere forældrene om den baggrundsviden der ligger til grund for den antagelse.

Det er også det første led i kundepleje. Det er trygt, fordi kunden er en, de i forvejen kender.

Andre reklamemåder end betalt annoncering

Vi havde et sjovt forløb som startede med at eleverne i grupper af 4 valgte en af de 4 film link fra MOVE-IT som de fordybede sig i. Efterfølgende lavede de et oplæg for hinanden. Ud fra elevernes gruppeoplæg fandt vi ud af at en frisørvirksomhed kan finde andre reklamemåder end betalt annoncering om butikken. I stedet for betalt annoncering kan butikken bidrage til en målgruppe som har det svært. Det kan være hjemløse der får ordnet hår gratis, indsamling af tøj og hvad men ellers kan få af andre fede ideer.

Et lille indblik link i et vores light innovationsforløb hvor eleverne blandt andet skulle bytte en hårnål af værdi 0,01 øre til noget af mere værdi. Værdiforøgelsen steg med 450% for den gruppe som kom hjem med en trøje til 450,00 kr.

En udfordret didaktiker

Som didaktiker var der tidspunkter, hvor jeg var udfordret, fordi jeg ser læring i alle tiltag. Min overbevisning er, at når vi laver skole uanset uddannelsesniveau har vi et særligt ansvar om at overlevere viden, adfærdskodeks og fællesskabsoplevelser. Så hvis der for eksempel skal holdes fest, er det med at suge mest mulig dannelseslæring ud af den kontekst.

Forskellen mellem didaktiske tiltag og festen for festen egen skyld er den professionelle håndtering og dialog mellem: Hvorfor vi gør? Hvordan vi gør, hvad, hvorhenne og med hvem vi gør? Det er fordi dannelse på denne måde optræder i en meningsfuld og levende kontekst i vores uddannelsessystem med vores unge i et trygt lærings- og fællesskabsrum.

Erhvervsfag: Det skal komme nedefra, men styres oppefra – undervisning på erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne, Motivationsfaktorer, Professionelle læringsfællesskaber, Relationskompetence, Samarbejdsinspiration

Det fede var den dag, hvor nærmeste uddannelsesleder Thomas Linde Dideriksen, Grundforløb 1 (GF1) kiggede forbi for at sige hej til eleverne, elevernes familie og venner som var på besøg fredag i uge 3 af det 20 ugers Styling og Livsstils forløb. Som medarbejder følte jeg der var interesse for initiativet, hvilket smittede af så også eleverne oplevede at vi var i gang med en helt særlig og betydningsfuld dag. En dag, hvor dem vi har tæt på i vores liv var velkommen til at se hvilken ny hverdag der nu udspilles efter grundskolens afslutning for de nye GF1 elever på Styling og Livsstil, Aarhus TECH.

Foto: Annemette Nelleberg Krogh, Styling og Livsstil, Thomas Linde Dideriksen, uddannelsesleder, Aarhus TECH, 2022

Vores dag var et selvstændigt initiativ som opstod fordi vi fik adgang til en rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet link, hvor der blandt andet stod beskrevet at forældre, lærer og venners opbakning øger sandsynligheden for at en elev gennemfører sin uddannelse.

Eksemplet med denne enkeltstående forældredag er fremhævet, fordi det er en nem måde vi tidligt i erhvervsfagsundervisningen kan aktivere elevernes allerede eksisterende netværk og samtidig spotte elever som er udfordret af et manglende netværk. Vi får ligeledes positivt mødt hinanden inden eventuelle fraværssamtaler.

For at vi bedst muligt kan gøre brug af hinandens viden kræves der nogle helt særlige dataunderstøttet ledelsesstrukturer. Der er noget vi er fælles om for at få læring til at lykkes for både elever, undervisere og ledelse.

Pædagogisk læringsfællesskaber

Opbygningen af et pædagogisk læringsfællesskab (PLF) følger de samme strukturer uanset om det er på ledelses- eller medarbejderniveau (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018).

Det drejer sig om fem kernepunkter.

  1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen (ledelsesarbejdet)
  2. Fokus på elevernes læring
  3. Brug af data: Systematisk undersøgelse af elevernes udvikling
  4. Kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte
  5. Fælles kompetenceudvikling

At arbejde med kernepunkterne fra PLF er et langt og sejt træk der skal arbejdes bevidst med over tid før det naturligt opstår. Det vigtigste ledelsen skal fokusere på er kerneydelsen altså elevernes læring og trivsel , der skabes forudsætninger for gennem arbejdet med underviserne.

PLF på ledelsesniveau

1. Fælles værdier og visioner for skolen, undervisningen og ledelsesarbejdet

I det professionelle læringsfællesskab for ledere drejer det sig i første omgang om at blive enige om hvilken vision og pædagogisk tilgang man ønsker for skolen, undervisningen og ledelsen for at alle i ledelsen trækker i samme retning. Et fælles pædagogisk sprog er vigtigt for at styrke den fælles retning.

2. Fokus i ledelsen er på elevernes læring

Prioriteringen af to-do-opgaverne hos lederen skal sigte efter at give det bedste mulige læringsudbytte hos eleverne.

3. Brug af data: systematisk undersøgelse af undervisningen og elevernes udvikling

Der skal være systematisk kvalitativ og kvantitativ dataindsamling om elevernes læringsudbytte. En af de vigtigste opgaver i ledelsen er sammen at finde ud af hvordan det indsamlede data skal forstås, og hvordan der kan udvikles på den dataindsamlede viden om elevernes læringsudbytte.

4. Kollektivt ledelsesansvar for skolens udvikling og elevernes læring

Det kræver organiseret samarbejde i en ledelse for at løfte den komplekse opgave det er at drive skoleudvikling. Det kræver konstant sparring med hinanden for at opleve at løfte opgaven som én samlet organisme.

5. Fælles kompetenceudvikling for ledergruppen

At ledelse bruger hinandens kompetencer er vigtigt , men også det at udvikle nye kompetencer der hvor kompetencemanglerne er i ledergruppen.

Ledergruppens udvikling kan organiseres på mange måder, men uanset hvilken form er udgangspunktet elevernes og undervisernes udviklingspunkter.

Der er en tendens der peger i retning af at et godt ledelsesudviklingsarbejde styrkes gennem

  • velforberedte og fokuserede møder
  • kontorfællesskaber mellem dem der arbejder tættest sammen
  • beslutte sig for at læse bøger og artikler sammen
  • udvikle den indbyrdes kommunikation så man får modige dialoger med hinanden

Ledernes undersøgende cyklus

(Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 4)

PLF på medarbejderniveau

1. Fælles værdier og visioner for skolen og undervisningen

For at undervisningen kan lade sig gøre er det nødvendigt at man i organisationen er enig i hvad undervisernes opgave er, og hvordan skolen skal udvikle sig. Det er kriteriet for at lederne kan sætte retning og udvikle kriterierne for undervisernes opgave og kvalitet af undervisningen.

2. Fokus på elevernes læring

Det vigtigste er elevernes læring og IKKE hvad underviseren selv synes er veltilrettelagt og god undervisning.

3. Brug af data: systematisk undersøgelse af elevernes udvikling

Systematiske undersøgelser af hvad eleverne lærer. Underviseren har som regel en mavefornemmelse om hvordan det står til, men der opstår ofte blinde vinkler og fejltolkninger af elever og klasser, derfor er det vigtigt med systematiske evalueringer.

4. Kollektivt ansvar for elevernes læring, trivsel og udbytte

Underviserne skal for at øge elevernes trivsels- og læringsudbytte sammen skabe et billede af hvordan eleverne fungerer, ikke fungerer med afsæt i forgående indsamling af systematisk data. I et kollegafællesskab koordineres undervisningen for at imødekomme og ændre på den undervisning som ikke fungerer.

5. Fælles kompetenceudvikling

Især det der ikke går godt er med til at udvikle både undervisere og ledere. Den fælles kollegiale sparring og dialog er en bedre udviklingsstrategi end kurser ude af huset.

“Sammenfattende kan man om PLF for lærere sige, at det, de gør sammen uden for klasseværelset, er lige så betydningsfuldt for elevernes læring som det, de gør inde i klasseværelset” (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018).

Og vi skal væk fra og hen imod

(Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 3)

Også teamsamarbejde kræves struktureret fra ledelsen med tydelige krav og forventninger. At der er udvalgt en teamleder, hvor der er klar legitimitet og rollefordeling i forhold til teamets øvrige deltagere. At ledelse sørger for at teamet er skemalagt. Indbyrdes i teamet aftales fælles normer og regler. Ledelsessparring med jævne mellemrum (Ledelsesudvikling | Praksis på erhvervsskolerne, EUD/LIP, sep. 2018, side 3).

Psykologisk tryghed på arbejdspladser

Der er 7 principper som understøtter medarbejdertryghed i organisationer (seminar.dk)

  1. Vær tydelig, tydelig rammesætning fra ledelsen
  2. Gør det ok at fejle, at lære af fejlene
  3. Vær nysgerrig, “Hvis vi vil øge graden af psykologisk tryghed, er opgaven, at vi også får dem i tale, som ikke kommer af sig selv” (seminar.dk).
  4. Udvis reel lydhørhed, ”Vi har faktisk ikke brug for at være enige, men vi har brug for at have et fællesskab, hvor vi kan finde ud af tingene med mennesker, som ikke er som os selv” (seminar.dk).
  5. Lad din sårbarhed træde frem, ”Tillid kommer ikke af sig selv, men for at skabe tillid, er vi nødt til at opføre os som om, tilliden allerede er til stede. Det vil sige, at vi – selvom det kan være svært – er nødt til at turde vove os lidt frem, for i det øjeblik vi gør det, bidrager vi til at skabe tilliden og transparensen” (seminar.dk).
  6. Undgå at de negative følelser hober sig op og smitter
  7. Tjek om alle er med

Webinar 22 maj 2023 – Syndicate – (link)

Psykologisk Sikkerhed

Noter til webinaret (link – youtube) fra Syndicate med Katrine Hald Kjeldsen og Nina Lilholt :

Psykologisk sikkerhed er afgørende i enhver organisation, men hvorfor er vi så pivringe til det?

Hvad hvis vi var mere konsekvent med at lede mod psykologisk sikkerhed. Det betyder ikke at vi vil bestemme, men at turde tage snakkende og stille forventninger om hvad det er vi vil se og hvad vi ikke vil se. At vi som ledere kan stoppe op og reflektere over og om at lige der fik vi bremset og ikke lyttet på den ide der kom fra en medarbejder. At vende tilbage undskylde og sige at man gerne vil høre hvad det egentlig var medarbejderen havde af ideer.

Vi må anerkende at vi vil snuble i starten, men/og at vi er på vej.

Vi har alle et ansvar for den psykologiske sikkerhed på arbejdspladsen.

Ledere har dog et særligt privilegium i forhold til at vise vejen mod psykologisk sikkerhed. Hvordan kan det ledes mere stabilt og konsekvent.

Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023

Fokus på at lære fremfor at nå et bestemt mål. Modeller adfærd ved at være nysgerrig og stil de gode spørgsmål. At turde at gå ind i konflikt. Indrømme egne fejl.

Psykologisk sikkerhed handler om det kollektive fællesskab og retning, hvor ledere går forrest.

De seks mest indflydelsesrige på medarbejders psykologisk sikkerhed

  1. Kollegial opbakning meget
  2. Kollegial fællesskabsfølelse
  3. Kollegial afhængighed af hinanden
  4. Teamdesignet betyder mere end at lede det enkelte individ
  5. At turde dele information
  6. At vende tilbage igen og igen

Vi skal som ledelse kigge på systemet og det der er rundt om vores teams.

Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023
Psykologisk sikkerhed, Nina Lilholt og Katrine Hald Kjeldsen, Webinar præsentation, 22 maj 2023

Erhvervsfag: 21Skills i undervisningen er andet end excel, padlet og kahoot, det er en måde at tænke på.

Erhvervsuddannelserne, Hverdagstanker, Læremidler/læringsrum | Analogt og digitalt, Motivationsfaktorer, Praksis, Relationskompetence, Samarbejdsinspiration, Scenariedidaktik

Skills i det 21 århundrede handler om kompetencer til forskellige samarbejdsformer, innovation, videnskonstruktion, It og læring, selvevaluering og kompetent kommunikation. Det at eleverne forstår egne og andres kompetencer betyder, at de bedst muligt bidrager til hinandens udvikling og læring (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk).

Jeg står for brobygning mellem grundskolen og Styling og Livsstil, Aarhus TECH. Der kommer mange hold over flere uger. Jeg gør det som jeg så mange gange tidligere har gjort nemlig besluttet mig for, at jeg hver gang afprøver et eller andet nyt , anderledes og uprøvet.

Padlet og kahoot er to meget brugte læringsressourcer i undervisningen i mange sammenhænge og fag. Kahoot bruges ofte, hvor eleverne eller underviseren udvikler evaluerings spørgsmål til hinanden inden for emner der lige har været arbejdet med i undervisningen. Kahoot giver mulighed for at bruge allerede producerede quiz som er tilgængelige på platformen. Eleverne kobler sig på Kahoot med en kode og vælger et navn, som vises så man uden at udstilles alligevel synligt kan se, hvor mange rigtige/ikke rigtige svar, der er, og hvem der har flest rigtige/forkerte svar.

Det eneste der adskiller denne form for quiz fra den analoge papirevaluering eller tipskuponversionen er, at den kan uploades på smartboardet og alle på samme tid oplever stemningsfællesskab omkring at svare rigtigt eller forkert. Samarbejdsformen læner sig ind i en behavioristisk vurderingstilgang, da eleverne vinder eller taber alt efter hvor mange de har svaret rigtigt.

Padlet er en online tavle som kan bruges som en digital opslagstavle, svar på spørgsmål, brainstorm, notater, planlægning og meget andet. Padlet kan bruges hybridt da eleverne og underviserne kan arbejde uafhængigt mellem tid og sted og alligevel følge med i det hinanden producerer. Platformen bidrager derfor udvidet til, hvordan eleverne kan samarbejde i undervisningen.

I undervisningen er der nogle læringsaktiviteter som virker bedst analogt og andre digitalt. Eleverne ønskede på et brobygningshold så meget praktisk som muligt. Vi lavede derfor 3 workshops. En var med at vaske hår på hinanden to og to, en anden med styling og opsætning af langt hår på enten dukkehoved eller hinanden, en tredje med produktion af tøjkollektion. Når de var færdig med en workshop roterede man. Eleverne bestemte selv, hvornår de roterede, de skulle dog blive minimum 45 min ved hver station. De måtte gerne blive i længere tid end de 45 min. besluttede vi. To elever ønskede at vaske hår på dukkehoveder, hvilket kunne lade sig gøre uanset det ikke er noget vi plejer at have som aktivitet. Eleverne uploader fotos fra dagene. Efter rundvisningen gik eleverne selv rundt og interviewede elever og undervisere fra GF2 og hovedforløbet fra Trends og Gastronomi. Det virkede godt for besøgsholdet selvom at de også synes, det var svært. For vores faste elever og undervisere virkede det for forstyrrende for nogle, så jeg går og summer over, hvordan jeg kan få den mulighed til at fungere med skolen og brobygningsholdene.

Eleverne uploader fotos for dagen på padlet. Et indkig i brobygningsworkshop Styling og Livsstil, Aarhus TECH, 2023
Tøjcollektion, Aarhus TECH, 2023

Hvordan ser det så ud hvis man i erhvervsundervisningen vil arbejde med eleverne udfra Skills i det 21 århundrede? Underviserne kan fx lade eleverne arbejde projektorienteret, hvor eleverne selv finder på hvad de vil lave, selv indhenter tilbud og bestiller materialer, selv finder ud af hvordan de kan få hjælp fra andre grupper eller eksperthjælp udefra. På den måde udvikler eleverne et selvbevidst sprog i samarbejde med underviseren om hvilke Skills der praktiseres og hvilke de har brug for at udvikle på. Eleverne kan individuelt lave en portfoliomappe i bookcreator som dokumentation for, hvad de har været igennem og har lært. Det er også en måde at kunne kommunikere om den feedback som eleverne kan give hinanden og få fra underviseren undervejs. Portfoliomappen er også god at have med sig videre i forløbet , når der skal søges læreplads og mens man er igang med sin uddannelse.

QR til padlet 10. klasser brobygning og Aarhus TECH

Det handler om elevernes selv- og medbestemmelse for at kunne danne, uddanne og udvikle elevernes demokratiske samarbejdskompetencer. Samtidig med at arbejdet i undervisningen stiller krav til at eleverne kritisk skal kunne vælge den analoge eller digitale teknologi der giver bedst mening til fremstilling og formidling af produktet.

21Skills – sammenfatning af kompetencer (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler.dk):

Kollaboration

  • Værdi = at man er sammen om noget
  • Samarbejde med fokus på rollefordeling (vante/uvante roller)
  • Bedre arbejde end hvis man gjorde det alene
  • Træne og skærpe stærke sider og udvikle svage sider
  • Fælles koordinering, organisering og udførelse
  • Man har selv været med til at uddele roller og hvilke roller der var brug for til opgaveløsningen
  • Fælles bidrag til opgaveløsningen
  • Alles bidrag har været lige vigtig

Link: Innovation (der er eksempler når man scroller ned )

  • Lade eleverne gennemføre opgaver, som de ikke allerede kender svaret eller løsningen på.
  • Lade eleverne bidrage til undervisningens planlægning gennemførelse og evaluering OG inddrage alt der er muligt som kommer fra eleverne
  • Lade eleverne arbejde med løsning af virkelige problemer.
  • Arbejde innovativt ved at lade eleverne præsentere deres idéer, design eller løsninger for et mennesker uden for klasseværelset.

Link: Videnskonstruktion

  • Viden bearbejdes
  • Analysere
  • Danne synteser
  • Forskellige evalueringsperspektiver i forhold til data
  • Skaber selv viden
  • At eleverne kommer udover udenadslære
  • At tænke selv
  • Sprogbrug om at vi skaber ny viden er vigtig at få for eleverne fra underviseren
  • Eleverne skal vide at de analyserer, danner synteser og evaluerer når det er det de gør
  • At sætte viden fra det ene fag over i det andet fag
  • Kobler viden sammen fra forskellige fag for at skabe dybere viden
  • At man fx arbejder med reklamer i dansk og at erhvervsfaget i forlængelse heraf arbejder med at skabe prototyper til brug i reklamen

Link: It og læring

  • Er der brug for IT
  • Bliver elevernes videnskonstruktion understøttet af It

Link: Selvevaluering

  • At eleverne selv planlægger, hvordan, hvornår, hvem og hvor
  • Portfoliomapper
  • Dagbøger
  • Feed up, feedback, feed forward
  • Peer feedback (Erhvervsdidaktisk opslagsbog 2023, Brodersen Anna, Riis Marianne, s. 105)
  • Effektiv feedback fra underviser

Link: Kompetent kommunikation

Valg af “Kompetent kommunikation” betyder, at I har fokus på at planlægge læringsaktiviteter, der understøtter elevernes evne til at kommunikere hensigtsmæssigt, så de bliver i stand til at fremstille og tilpasse kompleks eller multimodal kommunikation om forskellige emner til bestemte målgrupper. (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk)

Mange undervisere finder det nyttigt at angive en målgruppe i en anden aldersgruppe eller med en anden baggrund end elevernes for at tvinge eleverne til at sætte sig ind i målgruppen og dens forståelse af kommunikationen (Link, 21Skills, Centre for undervisningsmidler. dk).

Man kan også kalde det et udviklingslaboratorium, hvor man ikke gør det som man plejer og heller ikke kender udfaldet.

Link til en video fra et projekt på læreruddannelsen omkring tekfaget.

Link (CFU for erhvervsakademi og professionshøjskole) til 21iskolen, hvis man er mere nysgerrig på, hvordan man kan didaktisere sin undervisning udfra kollaboration, innovation, videnskonstruktion, teknologi, feedback og kommunikation (Link).

Digitale ressourcer til undervisningen

Link til Kahoot
Link til Thinglink

Link til Book Creator
Link til Trello
Link til blogger
Link til Pic Collage
Link til Voice Memos

Erhvervsfag: Halvdelen af erhvervsskoleunderviserne oplever, at digitale platforme og læremidler kan øge kvaliteten af undervisningen

Digital læringsressource, Erhvervsuddannelserne, Gennemgang teori/praksiserfaring, Motivationsfaktorer, Notat, notatgennemgang, Scenariedidaktik, , ,

Link til rapport 2019 af Rambøll lavet til STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET DECEMBER 2019

Link til ledelsen om, hvordan man kan styrke brug af pædagogisk-didaktisk digitale læremidler og læringsplatforme på erhvervsuddannelserne.

Link til lærerne med gode råd til, hvordan man med digitale ressourcer kan skabe sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen.

For at lette adgangen til inspiration samt viden om, hvordan man kan tilrettelægge og understøtte sin undervisning på erhvervsuddannelserne har jeg besluttet mig for at knytte teori sammen med oplevet praksis på min blog.

På mit Styling og Livsstilshold, Aarhus TECH, oplevede jeg øget motivation hos eleverne, da de innovativt skulle løse opgaven at bytte en hårnål til noget af mere værdi. De fik fire timer til at bytte hårnålen til noget andet og det andet skulle derefter byttets endnu engang osv. indtil sluttidspunktet. Undervejs uploadede de fotos af de nye produkter til padlet som er en online platform, hvor vi alle kunne interagere i realtid enten med foto, video og tekst.

Styling og Livsstil, 2022, Aarhus TECH, Fra hårnål til konditioner

Padlet-ressourcen som vi anvendte er en funktionel onlineplatform, som havde det formål, at eleverne kunne uploade foto, film og tekst til hinanden i realtid. Aktiviteten fra hårnål til noget af mere værdi havde flere formål. Eleverne fik trænet i samarbejde med hinanden to og to, de fik en oplevelse af at få indflydelse på måden (salgstalen) der kunne øge sandsynligheden for et byttematch, hvilket relaterer sig ind i det at kunne tale trygt med kunder altså selvtillid. Men også det med at eleverne fik fornemmelsen af at have indflydelse på at kunne forandre og forøge værdien af et produkt.

Fra hårnål til bikini, Aarhus TECH, 2023

Som underviser var det spændende at følge og opleve processen i realtid, og at det var muligt at bytte sig frem til en merværdi på 450%.

Nedenstående hovedpointer fra Rambøll rapporten om, hvordan underviserne (2019) forholdt sig til at anvende digitale læremidler og læringsplatforme i undervisningen.

Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.

Jeg har overvejet om det at det er halvdelen af erhvervsfagsunderviserne som anvender de strukturerede læringsplatforme som rammesætning når undervisningen gennemføres er de undervisere der er ansat i almen undervisningen som dansk og matematik og ikke er erhvervsuddannede. Fordi så kunne erhvervsskolerne trække på vidensdelingen fra de undervisere og over til erhversfagsunderviserne.

Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.
Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.
Rapporten udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og udgivet i 2020.

Link til It som et pædagogisk redskab

WiFive – det gode digitale fællesskab

Blog1

Jeg er på besøg hos TDC. TDC har sammen med Danske skoleelever kursus om Det gode digitale fællesskab.

Noter

Oplæg v. Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik (CFDP). CfDP er det første digitale “klubhus”. Der er flest piger som bruger Cyberhus som er en rådgivningsplatform online til børn og unge. For at få fat i drengene har de opbygget et drengesite “mitassist” som er spilopbygget. Man får point for oprettelse, hjælp til andre osv. Drengene taler mest om deres diller. Fx er min diller okay? Er den for stor? Er jeg homo? De svar de unge giver hinanden råd og point.

TDC samarbejder med Danske skoleelever om børns trivsel på nettet, fordi TDC sætter nye digitale ting i gang og derfor påtager sig ansvaret for at hjælpe og støtte en god digital adfærd online.

Der er almindelige børn, unge problematikker.

Så er der digitale problematikker som afhængighed, at blive snydt og mobning.

Der er også en generationskløft mellem børn, unge og voksne.

Unge mennesker “går ikke” på internettet. Nej, de er på nettet. I dag er vi digitale. Det sociale har ændret sig. Skolen har ændret sig.

De Digitale Unge

Den første divice får vores børn når de er 8,5 år. Inden da har de allerede være online på forældrenes devices.

Pigerne er hurtigere end drengene til at komme på de sociale medier.

Den Digitale Diskurs

Det børnene gerne vil have er at forældrene er nærværende. Det er indskoling og mellemtrin som er bekymret for forældrene.

Udskoling vil gerne at forældrene skal vide at de ikke er forkerte selvom de er online.

Digitale dage

Jo mindre skærm jo bedre eller?

0-6 år er børn 1,5 t. på skærmen om dagen

7-12 år er børn 3 t. på skærmen om dagen

13-19 år er børn 6 t. på skærmen om dagen

Ud fra de tal er CfDP ikke bekymret for børnenes skærmtid.

Forældrenes social klasse er afgørende for hvor meget børns skærmtid er. Det er belastede familiers børn, som har mest (dårlig) skærmtid. Skærmen bruges til at pacificere børnene med.

Skærmstidsdebatten er overdrevet, synes CfDP. Det er vigtigere at vi taler om kvaliteten af skærmtiden. Er det meget Netflix eller er det udviklende aktiviteter. Noget af det er bulgur andet er cheeseburger.

Det digitale døgn

Morgen = hvad er jeg gået glip af

Dagen = undgå kedsomhed, tænke på noget andet

Eftermiddag = noget at grine af, interesser, undgå kedsomhed

Aften = undgå kedsomhed, grine, opleve noget

CfDP er bekymret for mobiltid i skolen, da de synes skolen er kedelig.

Undgå kedsomhed – telefonen er altid sjov.

Unge kvinders søvn er forstyrret af mobiltelefonen.

Kedsomhed er vigtigt for at finde på noget kreativt. Istedet tager mange mobiltelefonen, så keder man sig knapt så meget. Tanken om at ville lære nyt forsvinder med mobiltelefonen.

Vandre, løbe, kano, kajak, klatring, overnatningsture, naturen, madklub, meditation,

Hvis vi tager telefonen koncentrere børnene sig bedre, leger bedre. Men de får ikke den digitale dannelse. Der mangler nogle tiltag til, hvordan telefonen kan integreres i undervisningen. Er det mon skolens forpligtelse eller forældrenes ansvar at lære børnene om hvordan man bruger telefonen i skoletiden? Ihvertfald er det forældrene det ringer i skoletiden.

F.O.M.O (Fear missing out) Bange for at være en dårlig kammerat.

Drenge 40% piger 66% ønsker at bruge mobilen mindre.

Mobilfri zoner er at få sund mobiltid, forældrene bryder reglerne. Så brydes det også for børnene. Vigtigt at forældrene overholder aftalerne. Forældrene kan inddrage børnene – altså tage dem med i den sms der skal skrives til mormor.

Teenagere fungerer ikke med skærmfri zoner, fordi der kan opstå noget uforudset vigtigt.

App forreste kan styre skærmtid. Et træ plantes eller dør.

Det vigtigste er dialogen med unge om det er vigtigt at mobilen er fremme lige nu og at der laves aftaler.

Facebook fylder mindre og mindre for unge under 25 år. Facebook er mest en kommunikationsflade. Invitationer og fællesskaber. Forældrene er også irriterende.

Insta er også hendøende ihvertfald for de 5 -10 årige. De synes det er kedeligt.

Insta for teenagerne er oplevelses- og venindebilleder. For drengene er det øl og træningsbilleder. Madbilleder er de mest kedelige.

Jeg er noget!

Jeg kan noget!

Jeg er sammen med nogen!

Instagram er big business. Der er penge i det. CfDP synes likes skal fjernes. Kristine Sloth når 50% af alle teenagere. Hun tjener godt. Fie Laursen er en reklamesøjle.

Insta 27.000

Youtube 125.000

Det kan være svært for børnene at gennemskue, at det er reklame og ikke fx Fie Laursen.

Snapchat er umiddelbart, sjovt, grimt, privat, intimt og hurtigt. Små børn elsker det. Børnene bliver holdt igang af Snapchat gennem Streeks. Kravet er at være online hver dag. Faktisk kan de købe sig til en Snapchat barnepige.

Man kan sige at det er beskidt markedsføring. Nøgenbilleder er ikke væk, fordi det virker som om de forsvinder.

Sikkerhed, overvågning,

Vigtigt at børnene ved hvordan Snapchat tjener penge. Det er et aktieselskab. De sælger vores data. Snapchat siger, påstår at de ikke tjener penge vores billeder og data.

Youtube #followforforllow

Vigtigt, hvem man ser og ikke hvad man ser….

Julia Sofia er helt fantastisk – menses, kæreste og

Rasmus Brohave – er digital storebror

Fie Lauersen er dum, men vi må tage hende seriøs. Sundhedsstyrelsen overfor Fie Lauersen. Unge piger blev syge af en juicekur anbefalet af hende. Hun har +300.000 følgere. Hun er en digital storesøster, vi skal være bekymret for.

Din Skattermus. Hun viser, hvor mange hun går i seng med. Ingen ved hvem hun er i virkeligheden. Sugerdaddy. Den ene procent som er vild med hende, skal vi være bekymret for.

Rasmus Palludan, oplever de unge som sjov.

Vi skal forholde os til hans ideer, fordi han har 1 mio. følgere. Se og oplev youtubere så vi kan hjælpe de unge med at gennemskue, det der foregår.

Man DELER ikke brugernavn og koder.

Sluk! Din opmærksomhed er adgang til din hjerne

Hverdagstanker, Notatgennemgang foredrag,

Foredrag DOKK1 i Aarhus
4 feb. 2018
Læge Imran Rashid

Link 2023 DR-podcast med skoleforsker Louise Klinge om skærmtid i skolen. Der er for lidt interaktion mellem underviseren, eleverne og elev/elev når der arbejdes online med forskelige digitale virkemidler.

DER TJENES PENGE PÅ DIN OPMÆRKSOMHED

Vi har fået adgang til verdenen, men verden har også fået adgang til os.

Link til radioserie på DR P1 med journalist Thomas Skov og Imran Rashid om mobilafhængighed.

Link til en artikel om app’en – Moment (kun iPhone) gemmer dine daglige mobilvaner, så du kan se, hvor meget du tjekker din mobil.

Link til artikel om app’en – Freedom som kan afbryde din telefon fra al netadgang i et tidsrum, som du definerer.

Link til en anmeldelse af bogen De digitalt udsatte af Katrine K. Pedersen. Katrine er en af Danmarks førende eksperter inden for digital børn- og ungekultur.

LUK DIN HOVEDDØR – STYR, HVEM DER HAR ADGANG TIL DIN OPMÆRKSOMHED

Tip til at få fred:

  • anskaf et gammeldags vækkeur
  • anskaf en papirkalender
  • sæt tlf. på flytilstand, når vi er sammen med andre mennesker
  • fjern notifikationer fra apps – de lever af opmærksomhed
  • glem bevidst at tage telefonen med – vi fordyber os bedre
  • hjernen fungerer bedst, når der er spist, drukket, sovet og lavet motion
  • 30 min. meditation/kedsomhed dagligt

Foto fra foredraget i DOKK1

Jeg har i en længere periode været irriteret over mit eget “surfen” rundt på nettet. Det kunne stå på i timevis. Først de forskellige nyhedsmedier, så de forskellige sociale medier, så et par spil, lidt mails for til sidst at begynde runden forfra, uanset at der næppe ville være nyt at hente.

Imran Rashid sammenligner dette fænomen med det at lede efter de sidste popcorn i popcornskassen.

Fænomenet kaldes Behavior-design. Et andet begreb Imran Rashid anvender, er Digital forurening. Hvilket er den mængde af information, som vi modtager uden at have bedt om den.

Netflixs største konkurrent er søvnen.
Derfor har de målt, hvor mange seere de mister inden næste afsnit begynder, ud fra ventetiden i sekunder til filmen starter.
Facebooks største konkurrent, det er vores børn, mand, job, familie, venner osv.

Man ved, at mennesker som kan behovsudskyde klarer sig bedre end mennesker, som er impulsstyrrede. De fleste af os kender eksemplet med skumfidustesten.

Sådan ser min mobilstatus ud før og efter, jeg blev bevidst om at ændre min mobiladfærd.